Kropsterapi


Høybyegård botilbud tilbyder hver anden fredag kropsterapi, ved ekstern konsulent sygeplejerske/kropsterapeut Maja Carlsen / Klinik Marguerit.

Maja:
”At være kropsterapeut er noget af det mest meningsfulde jeg laver — jeg oplever, at det gør en forskel for drengene på Høybyegård Botilbud, og glæder mig altid at møde dem og blive en del af deres rejse mod et bedre liv – jeg elsker mine dage på Høybyegård, drengene gør brug af det tillidsfulde rum der er, når de kommer til behandling. Behandlingerne er forskellige fra gang til gang. Vi tager som regel udgangspunkt i det der har været på spil for den enkelte de sidste dage, men oftest også koblet op på deres livshistorie og erfaringer”.

Høybyegård bruger kropsterapien til at nedsætte pres og stress i krop og sind, uanset om årsagen er fysisk, psykisk eller kemisk. Der arbejdes rigtig meget med vejrtrækningen i alle behandlingerne, da den er en af de mest effektive midler til hurtigt at påvirke nervesystemet og som de efterfølgende selv kan gøre brug af.

Kropsterapi behandlingen hjælper vores målgruppe med bl.a.:
• Den får ro på nervesystemet, dvs. mindsker uro.
• Nedsætter stress, angst og PTSD-symptomer i kroppen.
• Den får en ned i kroppen og giver ro i hovedet samt mindsker tankemylder og stemmer.
• Nedsætter ens trang til rusmiddelindtag.
• Planter liv ind i kroppen, hvis der er depressive symptomer på spil.
• Behandlingen gør også, at den hjælper med at opdage ens kropslige ressourcer, genfinde dem eller styrke dem du allerede har.

Beboer kommentar efter behandlingen:
”Krop og sind får sammenkobling”
”Jeg bliver mere afslappet og klar i hovedet”
”Det giver ro i sindet og jeg bliver afslappet helt ned i tæerne, jeg føler mig lettet”